HK AI-Playbook

AI-styrede kurser

I uddannelsesprojektet AI-Playbook udviklede vi en praktisk og visuel guide til HK Sydjylland, der både understøtter ansvarlig brug af generativ AI og fungerer som en playbook til formidling af AI-styrede kurser. På den måde hjælper løsningen organisationen med at vælge de rette værktøjer, sikre kvalitet gennem Human-in-the-Loop og frigive tid for personalet.

Markedsresearch

Vi ville gerne forstå markedet

Vi startede projektet med en markedsresearch for at forstå markedet og de generelle holdninger til AI. På den baggrund valgte vi at fokusere på online AI-styrede kurser og undersøgte, hvordan de kunne implementeres i praksis. Her fandt vi frem til en løsning, hvor kurserne kunne formidles gennem Google Classroom, Gemini og Sora, som kan arbejde sammen og skabe en effektiv læringsplatform.

AI-styrede kurser

En hjælp i en travl 'hverdag'

De AI-styrede kurser skal være en samarbejdspartner for HK’s medarbejdere, ved at tilbyde fleksible læringsforløb. Kurserne starter med en introduktion til AI-værktøjets rolle, efterfulgt af tydelige læringsmål og indhold, der tager udgangspunkt i HK’s erfaringer og medlemmernes behov og som afslutningsvis kan give feedback – med mulighed for ekstra hjælp fra en medarbejder.

Kurserne kan spænde bredt, fx om den gode jobsamtale, CV-skrivning og andre relevante emner.

Do’s and dont’s

En hjælp i en travl 'hverdag'

Vi undersøgte, hvornår det giver mening – og ikke mening – at bruge AI. AI er særligt nyttigt til opgaver som kladder, idéudvikling, sproglig tilpasning og effektivisering af tekster og noter. Til gengæld bør AI ikke bruges til personlige sager, følsomme oplysninger, juridisk rådgivning eller situationer, hvor HK’s tone og værdier er afgørende.

Gode prompts

En hjælp i en travl 'hverdag'

Vi har i playbooken udviklet eksempler på gode prompts, der gør det lettere at bruge AI i praksis. Promptsene hjælper fx med at skabe kursusidéer, skrive beskrivelser af kurser som Den gode jobsamtale, udarbejde tjeklister og designe reklamebannere målrettet studerende og unge jobsøgende. På den måde fungerer de som konkrete værktøjer, der sikrer et klart og målrettet output fra AI.

Hvad lærte jeg?

Mine værdier som AI-manager

Som AI-manager lægger jeg stor vægt på bæredygtighed, både i forhold til miljøet og mennesker. Jeg ser AI som en samarbejdspartner, der kan styrke vores beslutninger og processer, men hvor menneskelig vurdering altid er en central del af arbejdet. Mit fokus er at skabe løsninger, der er effektive, etiske og ansvarlige, med omtanke for både teknologi og menneskelige værdier.