Grey Wolf

Mode skal ikke gå på kompromis med miljøet

I uddannelsesprojektet Grey Wolf udviklede vi en mobil webløsning til den nyopstartede virksomhed Grey Wolf, der designer bæredygtigt unisex-tøj til unge. Vi skabte en moderne og brugervenlig webshop med stærke, genkendelige farver for at styrke brandidentiteten. Fokus var på en enkel og stilren oplevelse, der afspejler Grey Wolfs værdier inden for slow fashion – lang holdbarhed og færre udskiftninger i sortimentet.

Webshoppen henvender sig til unge og understøtter Grey Wolfs vision om bæredygtig mode for alle køn.

Mood board

Visualisering af projektet

Ved at udarbejde et mood board sikrer man, at hjemmesiden har en rød tråd i sit visuelle udtryk, hvilket styrker brandets identitet og skaber en genkendelig oplevelse for brugerne.

Råt, enkelt og unisex. Grey Wolf skaber tøj, der holder – i kvalitet, design og samvittighed. Inspireret af naturens styrke og byens kant forener vi støvet grøn med en modig orange kontrast. Vores kollektioner er skabt med omtanke, fri for trends, men fulde af karakter.

Logo

Repræsenterer sit brand

Et logo er en af de vigtigste visuelle identitetsmarkører for en virksomhed eller et brand. 

Logoet afspejler Grey Wolfs essens: kantet, enkelt og stilrent. Den støvede grønne farve symboliserer vores dybe forbindelse til naturen og bæredygtighed. Med sit minimalistiske design udstråler logoet både tidløshed og styrke – en påmindelse om at stå fast, lige som naturen selv.

B2C Persona

Forståelse for målgruppen

En persona er en fiktiv karakter baseret på målgrupperesearch, der repræsenterer typiske brugere.

Som marketingassistent er Emma altid på udkig efter tøj, der både er moderne og bæredygtigt. Hun synes, det kan være en udfordring at finde tøj, der passer til hendes stil og samtidig lever op til hendes værdier. Emma ønsker at investere i garderoben med produkter, der er både cool og ansvarlige – en balance, hun ofte finder svær at opnå på det nuværende marked. Grey Wolf er hendes svar på det – bæredygtigt, stilfuldt og unikt.

Mock ups

Visuel designevaluering

For at bringe Grey Wolfs æstetik til live har vi skabt en række mock-ups af visitkort og hjemmesider, der afspejler brandets bæredygtige og stilfulde identitet. Disse designs viser, hvordan vi omsætter vores gennemførte visuelle stil til unikke brandoplevelser. Gennem nøje udvalgte farver, typografi og layout skaber vi et autentisk og tidløst udtryk, der understøtter Grey Wolfs værdier og sikrer en stærk visuel kommunikation.